BIOPRO skaber virksomheder og arbejdspladser i dansk biotek

 

Allerede to år efter partnerskabet blev lanceret har den fælles investering fra virksomheder og universiteter skabt ni nye virksomheder med 40 højtteknologiske arbejdspladser.

For to år siden lancerede Innovationsfonden sammen med nogle af landets store virksomheder, universiteter og Region Sjælland et ambitiøst fireårigt samarbejde kaldet BIOPRO. Målet var at fremme dansk produktion af biotek og skabe nye virksomheder.

Allerede halvvejs i forløbet har den fælles investering skabt ni nye virksomheder med 40 højtteknologiske arbejdspladser.

Samarbejde skaber synergi

På Sjælland har investeringer i biotekklyngen BIOPRO sat blus under den højteknologiske produktion og iværksætteriet. Med ni nye start-ups efter to år er forventningerne blevet overgået. BIOPRO fortsætter arbejdet med at styrke dansk biotek, mens de nye start-ups skal nu skal finde vejen til yderligere vækst.

Projektet er godt to år inde i sin femårige bevillingsperiode, og målet er at skabe 12 nye banebrydende produkter. Målet er ikke langt væk, og hos BIOPRO, der til daglig har kontor hos CAPNOVA, er de ikke i tvivl om, hvad der skaber resultaterne.

“Det er i samarbejdet mellem virksomhederne, universiteterne og iværksætterne, at vi kan få tingene til at ske. Der er et stort samarbejde, og det er simpelthen den synergi, der skaber forskellen,” siger direktør i BIOPRO Jesper Bryde-Jacobsen.

De ni nye Start-Ups er FreeSenseBiomatics Technology, AnalyticTrust, FRS Systems, DataIntelligence, BioScavenge, ParticleTech, GermControl, BioVisiu.

Om BIOPRO

I 2015 investerede Innovationsfonden 40 mio. kr. i partnerskabet. Umiddelbart efter gik både Region Sjælland og EU’s Regionalfond ind i projektet med en tilsvarende investering. Partnerskabet består af Chr. Hansen, CP Kelco, DONG Energy, Novo Nordisk, Novozymes og CAPNOVA samt DTU og KU som tilsammen har investeret godt 47 mio. kr. De samlede investeringer er på 128 mio. kr.

Kontakt: Jesper Bryde-Jacobsen, jbjc@capnova.dk

Se mere: www.biopro.nu/