Boost din startup til vækst – ansøg om deltagelse i acceleratorprogram senest 31.10.

Du kan nå det endnu! Acceleratorprogrammet DTU Link Early Impact er skræddersyet til at udvikle startups, som er specialiseret i digitalisering eller bæredygtig teknologi. Ansøg senest 31.10.

 

“For Snapform har acceleratorprogrammet DTU Link Early Impact været en fantastisk mulighed for at udvikle vores kommercielle koncept frem mod første salg,” fortæller stifter af Snapform, Martin Gerth Andersen.

Snapform producerer benprotesehylstre ved hjælp af en digital biomekanisk metode, som kan designe direkte fra et 3D-scan. Den nystartede virksomhed var blandt de otte deltagere i første runde af acceleratorprogrammet DTU Link Early Impact

“Vi er blevet markant skarpere på, hvordan vi kommunikerer og når helt ud til kunden,” siger stifteren, som også  har oplevet de andre startups i programmet som en god inspirationskilde til, hvordan man overkommer de mange udfordringer, startups  står foran.

Deltag i DTU Link Early Impact

Er du – ligesom Snapform – en startup specialiseret i digitalisering eller bæredygtig teknologi? Og har du brug for hjælp til udvikling og til at blive skarpere på din forretning? Så kan du stadig nå at ansøge om deltagelse i næste omgang DTU Link Early Impact, som starter januar 2021.

Læs mere og ansøg senest 31.10: www.link.dtu.dk/earlyimpact

Om programmet

DTU Link Early Impact er et acceleratorprogram skabt af Spring Nordic og DTU Link for iværksættere i Region Sjælland.

Fokus er på iværksættere, der arbejder med digitalisering og eller bæredygtig teknologi, og du får rådgivning og værktøjer til at udvikle og skalere din virksomhed af blandt andre Spring Nordics rådgivere inden for investering, forretningsudvikling og fundraising.

Første hold gik i gang efter sommerferien, læs om deltagerne her. Næste hold begynder januar 2021.