Investering i bæredygtige vækstvirksomheder

Spring Nordic er sekretariat og investor for investeringsselskabet Impagt Invest Sjælland, som er et samarbejde med SEAS-NVE og Sparekassen Sjælland-Fyn om at støtte vækst og udvikling i Østdanmark med særligt fokus på Region Sjælland. Med navnet Impagt ønsker vi at signalere, at der er indgået en pagt, samt at investeringerne skal have gennemslagskraft og gøre en forskel.

Impagt Invest Sjælland investerer aktivt i teknologibaserede virksomheder med et bæredygtigt fokus, primært inden for industri, miljø, energi og fødevarer. Med målet om at realisere vækst og udviklingspotentiale.

Vores fokus er vækstvirksomheder, der på den ene side har bevist deres forretningsmodel med et nationalt eller internationalt markedspotentiale og på den anden side har brug for midler til at understøtte den videre vækst.

Impagt Invest Sjælland tilbyder tålmodige, aktive og langsigtede investeringer i virksomheder, som er et sted i deres udviklingspotentiale, hvor der er en stabil drift og et solidt fundament at vokse fra.