Nørdet laserlys blev til et stort forretningseventyr: Norlase passerer en værdi på en halv milliard

En særlig laserteknologi blev startskuddet til produkter, der kan behandle øjensygdomme. Nu har startup'en Norlase rejst nye millioner og gør klar til at gå ind på nye områder.

‍

JESPER KILDEBOGAARD

Laseren, som Norlase har opfundet, er meget mindre og bruger mindre energi og køling end hos konkurrenterne. Det gør det muligt at skrumpe apparaterne til laserbehandling voldsomt.

De stod med en banebrydende laserteknologi. Men de vidste ikke, hvad den skulle bruges til, for at det kunne blive en kommerciel succes.

»Vi kiggede på alle mulige forskellige måder at bruge teknologien på. Laserbaserede billygter til dyre sportsvogne. Lasersigte til jagtgeværer. Alt muligt. Men vi kunne se, at det var værd at udforske det medicinske område,« forklarer Oliver Hvidt, adm. direktør for Norlase.

I dag, ti år senere, har Norlase rejst omkring 200 mio. kr. – med 78 mio. kr. lige landet i en ny runde – og har fået et gennembrud med laserbehandling til øjensygdomme. Den nye investering sætter værdien af den 53 mand store start-up til »langt over en halv milliard kroner.«

»Nu kan vi vise en ’hockey stick’ i vores salg, så nu har vi super god adgang til kapital,« siger Oliver Hvidt, som forventer sorte tal på bundlinjen hen mod slutningen af 2023.

Norlase

• Stiftet i 2014 efter ti års forskning indenfor laserteknologi.
• Hovedproduktet er udstyr til laserbehandling af øjensygdomme.
• Første produkt blev lanceret i 2019, og siden er to andre produkter kommet på markedet.
• Der er rejst samlet 170 mio. kr. fra investorer, herunder britiske rigmænd gennem West Hill Capital, samt en gruppe amerikanske øjenlæger. Dertil kommer cirka 30 mio. kr. i tilskud fra innovationsprogrammer og EU Horizon.
• De 53 ansatte er fordelt i Ballerup, hvor der også er produktion og i USA, som er det primære marked.
• Norlase forventer overskud mod slutningen af 2023.

Det er ikke nyt at bruge laser på den måde – det blev faktisk udbredt i 1990’erne, så øjenlæger i dag rutinemæssigt behandler problemer inde i øjet med meget præcise skud af laser. Men fordi Norlase har en helt andet laserteknologi, kan udstyret skrumpes og bruger meget mindre strøm. I stedet for at have en stor boks på et bord, kan en øjenlæge nu for eksempel have udstyret monteret på et headset med et batteri.

Samtidig kan Norlase lave udstyret billigere end de store konkurrenter, den lille startup nu er gået i direkte konkurrence med.

»Vi har reduceret antallet af komponenter meget markant, op til 80 pct. Det samme med antallet af bevægelige dele, så det kræver næsten ikke noget vedligeholdelse. Så vi kan gå til markedet med en relativ aggressiv prissætning og stadig have super stærke marginer,« siger Oliver Hvidt.

Historien begynder på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor en gruppe forskere opfinder den nye laserteknologi. I 2013 begynder DTU Tech Transfer at se på, hvordan opfindelsen kan gøres til et kommercielt produkt – og dengang var Oliver Hvidt 22 år gammel og læste på Copenhagen Business School (CBS). Han tog et valgfag, hvor man skulle arbejde praktisk med forretningsudvikling og blev teamet op med forskerne på DTU.

»På CBS var det meget bogligt og teoretisk, og pludselig stod jeg i Lyngby (på DTU, red.) med denne her meget avancerede laser i hånden. ’Holy cow,’ tænkte jeg, var jeg ude på for dybt vand? Men jeg kunne bidrage inden for forretningsudvikling, og i 2014 valgte vi at stifte en virksomhed,« siger Oliver Hvidt.

Det var en gruppe, der både talte meget erfarne forskere og en direktør med en lang erfaring fra branchen, blandt andet hos NKT Photonics. Han – Peter M. W. Skovgaard – er i dag teknologidirektør i Norlase, for efter fem år blev Oliver Hvidt valgt som selskabets adm. direktør, da Peter M. W. Skovgaard hellere vil have en mere teknisk rolle.

»Jeg var selv overrasket. Men under opstarten var alle andre meget optaget af teknologien, så jeg tog et stort ansvar for forretningsdelen. Jeg flyttede til USA for at starte Norlase op der, og jeg fik vist bestyrelsen, at det kunne jeg godt håndtere,« siger den nu 32-årige direktør.

Hovedkontoret i Ballerup rummer de fleste af de 53 medarbejdere i Norlase, og det er også her, at udstyret bliver produceret. I stueetagen er der indrettet et såkaldt clean room, som holdes fuldstændig fri for støv og snavs. Det er nødvendigt, når man arbejder med laser.

Blandt de 12, der er ansat i produktionen, er der flere tidligere urmagere, for de er vant til at håndtere meget små dele, forklarer Oliver Hvidt, da han viser rundt. Og det er netop muligheden for at gøre laser-teknologien meget mindre, der er det store gennembrud for Norlase. Det har ført til foreløbigt tre nye produkter til øjenlæger, som så kan montere hele laserapparatet ovenpå den spaltelampe, de i forvejen bruger – altså den klassiske, hvor lægen kan lyse på dit øje fra forskellige vinkler.

Den nyeste model kan levere laserlys i forskellige mønstre, så en behandling af et større område i øjet kan gøres langt hurtigere. Det er heller ikke et nyt koncept, men konkurrenternes version er i sammenligning store og komplicerede med mange spejle indbygget.

Det samlede verdensmarked for lasere til øjenlæger og hospitaler ligger på omkring 10.000 styk om året. Norlase passerede ved nytår 400 solgte enheder i alt – med en kraftig vækst det seneste halve år – og målet er at blive dominerende og sælge mellem 3000 og 5000 styk om året. Det samlede marked kan også blive udvidet, når produkterne bliver billigere.

Det vil svare til en omsætning på op mod én milliard kroner om året, forklarer laser-direktøren, og det er i sig selv et fint koncept. Men Norlase skal gå videre til andre områder hen ad vejen.

»Vi skal byde ind på nye markeder, som også hver især har milliardpotentiale. For det, vi har nu, er kun første skridt. Vi arbejder lige nu på idéstadiet med flere forskellige muligheder for at få laserbehandling ud på andre medicinske områder, for eksempel prober til operationer,« siger Oliver Hvidt.

Med tre produkter lanceret på lige så mange år har Norlase fået bygget en innovationsmaskine med rigtig meget fart på, forklarer han.

»Vi kan rykke utrolig hurtigt fra bagsiden af en serviet til en device, som er godkendt af FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder, red.). Vi har ni folk med ph.d’er i laseroptik i vores udviklingsafdeling. Og selvom vi først skulle udvikle hele vores kvalitetsstyringsmodel, har det i snit taget os omkring halvandet år at få et device på markedet. Det tager normalt fem,« siger Oliver Hvidt.

At de store konkurrenter skulle komme og kvæle den unge danske startup, er han ikke så nervøs for.

»Vores mål er altid at være to skridt foran. Hvis de kommer med en kopi af vores single-spot-laser – ja, men vi har allerede en pattern laser (mange laserstråler samtidig, red.). Og de er meget vertikalt integrerede med de gammeldags laserteknologier, så de vil blive nødt til at gå helt væk fra deres kerne,« siger Oliver Hvidt.

Det er generelt en meget konservativ branche, vurderer han, og derfor har det heller ikke været helt nemt at bryde igennem som en lille, ny spiller på et niche-marked med stærke netværk. Men da der først kom hul igennem til nogle af de mest kendte øjenlæger i USA og de mest profilerede hospitaler, skete der noget. For behovet for bedre værktøjer er enormt, forklarer Oliver Hvidt.

»Det handler i sidste ende om, at sundhedssystemer i mange lande er under et megastort pres. Mange øjensygdomme hænger sammen med alderdom og diabetes, og begge dele er i kraftig stigning. Så øjenlægerne halser efter, og i USA skal de se 60-70 patienter pr. dag. Kan de vinde 1-2 minutter pr. gang er det en kæmpe hjælp.«

‍